Sidste mand

Tegning af lysseslukker

slukker og lukker……

af: Torben Risager, Kapellan, Loge 26 Kong Hroar.
bragt i ODD Fellow Bladet i oktober 2010.


Baggrunden for dette indlæg er den bekymring jeg - og mange andre - nærer for vores ordens fremtid. Vi ser en tendens til, at afgangen af brødre og søstre er større end tilgangen, og hvis det fortsætter, kan man godt forudse, hvordan det på et tidspunkt vil ende, jævnfør overskriften.

Mit indlæg vil sikkert få nogle til at hæve et øjenbryn eller to, men efter min opfattelse kan man ikke ytre sig, uden at man også forsøger at komme med løsningsforslag for derved forhåbentligt at ændre på tingenes tilstand.

Hensigten med mit indlæg er derfor at forsøge at få et overblik over de udfordringer, ordenen har. Derigennem håber jeg, at vi kan få en dialog om, hvad vi så kan gøre. Som udgangspunkt handler det om at kende sine stærke og svage sider; derefter kan man arbejde for at gøre de svage sider stærke - samtidig med at man bliver ved med at gøre det, man er god til!

Når vi gør det, vi altid har gjort, så får vi de resultater, som vi altid har fået. Det er først når vi ændrer måden at gøre tingene på, at vi får andre resultater.

Anskueliggørelse

Jeg har forsøgt at anskueliggøre min tanker i en SWAT analyse (strength, weakness, ability, threats) som ofte bruges, når man analyserer virksomheders status og muligheder.

Der vil sikkert kunne findes flere punkter og indfaldsvinkler, men umiddelbart ser jeg følgende problemstillinger for vor orden, som jeg har skitseret i nedenstående model.

Jeg vil kun uddybe enkelte punkter for ikke at trætte læseren med alle punkterne, men i beskrivelsen kommer jeg rundt om flere af emnerne.

Tanker om logen i diagram

Hvad er det så vi gør godt, og som vi skal blive ved med?

Alle punkter under punktet 'styrker' i modellen er alle ting, som ordnen er særdeles god til. Dette er rigtig godt, da det jo er det, som er ordnen er bygget op omkring, men da formålet med mit indlæg er at få anskueliggjort de svage sider, vil jeg ikke gå yderligere i dybden med dette.

Hvad er det så vi kan blive bedre til?

Her vil jeg tage udgangspunkt i medlemsflugten, fordi jeg mener, at hvis vi kan løse den, så løser vi mange af de andre problemer automatisk.
Hvorfor forlader så mange brødre og søstre ordnen? Her synes jeg man må skelne mellem dem, som har været med i mange år og dem, som forlader ordnen efter kort tid.

Er det personer, som har været med i mange år, men måske ikke kommer regelmæssigt, gælder det om at finde ud af om det er personlige eller praktiske ting eller noget helt tredje. Alt efter situationen kan der så gøres forskellige tiltag (hente, bringe mm).

Er det nye brødre, vil mange nok sige 'proponenten' har ikke gjort sit job godt nok. Det kan i første omgang til dels være rigtig nok, men hvor gode er vi til at modtage nye i vores selskab. Logen er jo en fasttømret enhed og selv om vi er imødekommende så ses det jo oftest, at det er de samme, som snakker sammen og ved det selskabelige… Ja der er ikke faste pladser.. men vi sidder hvor vi plejer.

Set udefra - hvad er så et logemøde?

Ritualerne og dagsorden er jo de samme gang efter gang, og det er bl.a. det, som er med til at give en ro og forudsigelighed. Referatet fra sidste møde er så fyldestgørende, at man sagtens kan følge med i hvad der er foregået, selv om man ikke har været der en gang eller to. Endvidere bliver nogle embedsmænd hørt hver gang om deres sidste tjenestepligt. Forretningerne, som bliver forelagt logen, er oftest nogen som har fået donationer før og prøver igen. Nogle loger behandler ansøgningerne i forum, mens andre overgiver dem til det humanitære udvalg, Fonde og lignende udvalg. Og hvis man ikke er med i de udvalg, er man slet ikke med til at uddele midler og gøre den forskel, man gerne ville. Så er der kun kapellanens ord, som kan skræmme eller tiltrække brødrene.
Men selve logemødet giver jo en ro og afkobling fra den travle hverdag, som er rigtig god.

Jeg vil ikke lyde negativ, for jeg ved der bliver gjort et KÆMPE arbejde af embedsmændene i logen, men hvis det ikke er det, der bliver fokuseret på - så frygter jeg, at man taber mange. Samtidig kan det være svært at 'lokke' brødre til at tage et embede pga. arbejdsbyrden - foruden sit almindelige arbejde, børn, hus, hjem, familie mm - som valgt embedsmand kan det jo kan strække sig over mange år, hvis man går hele vejen.

Jeg har besøgt mange loger såvel i Danmark som udlandet, og som jeg ser de humanitære donationer rundt om i landet, sidder logerne og venter ved postkassen for at se, om der kommer ansøgninger. Min tanke og forslag er: Et mere organiseret udvalg, som selv søger efter værdige projekter som VI synes vi vil støtte, både lokalt og nationalt. En uventet gave som påskønnelse af ens arbejde ville jeg føle var meget mere værd end et tilskud på en halvårlig ansøgning. Jeg ved godt, at man altid kan komme med indstillinger til værdige projekter - men hvem gør det?

Ved det selskabelige.

Ved det selskabelige kommer den nye bror/søster i festudvalget - og det hedder sig - for at lære brødrene bedre at kende. Men hvor meget når man at snakke, når man skal servere og rydde af? Som ny kan man få den tanke, at det er en form for pyramidespil, hvor de nye blot skal servicerer de ældre brøde, så de kan sidde og snakke. Min tanke er, at perioden i festudvalget skal være kortere, men at man genindtræder efter en passende pause. Derved bliver det ikke så uoverskuelig en periode, og når man genindtræder, er det jo oftest fordi man kommer regelmæssigt.

Mit forslag - når vi modtager en ny bror/søster - går helt enkelt ud på at f.eks. tre brødre bliver tilknyttet den indviede i de første måneder (fællestransport mm), og den ny indviede får navne og telefonnumre på personerne så vedkommende føler, at 'vi vil det her'. Proponenten er der måske ikke hver gang og når det er 'alles job' bliver det 'ingens job'.

Når jeg ser på selve logens arbejde, er der en masse aktiviteter for ældre brødre med udflugter, logens enker mm. De loger, der har et kulturudvalg, har også en del arrangementer, hvor dem der har muligheden herfor kan deltage. Men med travlt job, mindre børn og andre huslige pligter er der nok at bruge tiden på. Det er måske værd at overveje, om der skal laves et 'unge brødres udvalg' med det formål at skabe større sammenhold blandt brødre f.eks. under 55 år??

Når vi indvier en ny broder/søster.

Hvordan vi modtager - og behandler - nye ordensmedlemmer er så utrolig vigtigt, for hvis de tror at logelivet kun er det som foregår i logesalen, kan jeg til dels godt forstå, at der er nogle som vil føle, at det ikke lige var det, som de gik ind til. Vi går ind i logen af forskellige årsager. Jeg personligt gik ind i logearbejdet pga. det humanitære, og det, at jeg ville være med til at gøre en forskel.

Hvad er vores hovedformål.

Logerne knokler med at skaffe midler til velgørende formål. Men hvis man ser logen ud fra et virksomhedsprincip, kan det undre, hvorfor ordnen skal have en så stejl organisation som jo kan ses som flere fordyrende led. Set i et større perspektiv og uden at komme til at lyde negativ - for jeg har aldrig været med - undrer jeg mig f.eks. over de over/undermestremøder som bliver afholdt for flere hundrede personer. Med udgifterne set i forhold til hvilke beslutninger - vi kan jo høre i referaterne hvad der kommer ud af det - så minder det i mine øre om COP15, men jeg undskylder mange gange, hvis jeg er helt på afveje.

Vi lever i et samfund, hvor informationerne flyder hurtigere og beslutninger træffes hurtigt. Vi prioriterer vores tid anderledes end før i tiden og stiller større og større krav om indhold og kvalitetstid. Det giver en masse udfordringer, både i måden vi gør tingene på, og i måden vi gør os attraktive i forhold til at kunne tiltrække nye brødre og søstre. Jeg er bange for, at hvis vi ikke gennemgår hele måden vi tænker og gør tingene på alle niveauer, kommer vi til at spænde ben for os selv, og på sigt vil det være starten på slutningen på vor elskede orden.

Hvordan kommer vi videre.

Som man nok kan læse, så har jeg haft en masse tanker om, hvor vi er og hvordan skal det komme til at gå. Jeg synes bare det er vigtigt - at når jeg har kunnet haft sådanne tanker - er der garanteret også andre som tænker over det samme, men måske aldrig får det sagt.

Da det er mange af de samme problemer, hver enkelt loge har at slås med, er det mest naturlige, at vi alle skal gøre fælles front, så alle ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken. Mit forslag er, at der bliver oprettet en database - kun for Odd Fellow medlemmer - med forskellige kategorier af emner, hvor brødrene så kan skrive deres erfaringer og gode ideer ind. Derved kan andre loger dels se hvordan andre har grebet en problemstilling an samtidig med, at der kommer et samlet idé-katalog for det fremtidige arbejde. Ydermere opstår der oftest en synergieffekt, som gør, at der kan ses helt andre løsningsforslag.

Jeg håber med indlægget at have været med at få taget hul på en konstruktiv debat under devisen at ord ikke er nok, men at der skal handling til, vi skal være mod andre som vi gerne vil, at de skal være mod os, og fordi en god idé er ikke bedre end en dårlig idé, hvis man ikke får ført den ud i livet.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg holder utrolig meget af min loge - og af vor orden - og at dette indlæg IKKE er for at fornærme nogen eller træde nogen over tæerne, men for at få skabt en debat og dialog for netop at beskytte og bevare den.


Slukke lampe