Skærsommersang.

I logens møde den 10. februar 2011 oplæste br. Niels Hartman Knudsen en sangtekst skrevet af præst Bent Lumholt.

Teksten har islæt at nordjysk. Den er skrevet i en let forståelig form og er meget humoristisk, men tillige tankevækkende.
Den gengives her i sin fulde ordlyd.

Mel.: Hist på alpens isbelagte spire
Så'r det her og ingen andre steder.
Så'r det nu og ingen anden tid.
Så'r det os, der fester her med eder.
Så'r det forårsaften skær og blid.

Nu'r de lyse nætter lysest mulig.
Nu'r de første stikkelsbær på vej.
Nu'r de unge damers ynde grulig.
Nu'r de gyldne som en flæskesteg.

Da'r en lyd af malkekøer på marken.
Bent Lumholt Da'r en hund et sted, der laver larm.
Da'r en bøg, der kradser sig i barken.
Da'r en myg, der sidder på min arm.

Jæ'vl ta'å glemme alt det grå og stygge.
Jæ'vl ta'å bli' en smule optimist.
Jæ'vl ta'å hoved'rep'rer min psyke.
Jæ'vl ta'å vær' min eg'n evangelist.

Så'n set har man det så godt som nogen.
Så'n set tegner det slet ikk' så gråt.
Så'n set er der ingen is på koen.
Så'n set går det jo da meget godt.

Skidt mæ hva' jeg skylder på min veksel.
Skidt mæ hullerne i lommens foer.
Skidt mæ checken, som er uden dæksel.
Skidt mæ tier'n jæ hugged' fra min mor.

Bar' da'r k'tofler nok og frikadeller.
Bar' da'r morgenfruer i mit bed.
Bar' da'r Tuborgøller i min kælder.
Bar' da'r aviser på det lille sted.

Så'r det nok for mig og min familie.
Så'r det gået egn'li ganske pænt.
Så'r det noget, som man kun kan billig'.
Så'r det mer' end, som man har fortjent.

Tænk når'ngang mit tim'glas er udrundet.
Tænk når'ngang mit støv skal finde fred.
Tænk når'ngang den tåge er forsvundet.
Tænk når'ngang det lyde skal: Af sted.

Så'vl jeg drage hjemad til Vorherre.
Så'vl jeg hviske Ham i øret blidt:
Tak for alt, hvad jeg fik lov at være!
Så'vl Han svar': Selv tak, det var så lidt!




Bent Lumholt var en af Danmarks bedste mundtlige fortællere, og han elskede at optræde. Kunne få sit publikum til både at grine og græde. Et halvt år før sin død optrådte han stadig over hele landet med sit fortælle- og syngeshow "Danser med Grundtvig".
Lumholt levede med kræft de sidste 10 år af sit liv, uden at det påvirkede hans åbne og levende sind. Han citerede sin oldefar, der var hjulmager på Sjælland: "Man skal ikke la' røven synke, før brættet knækker". (Brættet over bækken).

Bent Lumholt dødede i 2009, 78 år gammel.
Vi nåede desværre aldrig at få hans besøg i vor loge.