Skolegade nr. 13

Kilde: Erik Bager (loge nr. 26) og Erik Wolsgaard (loge nr. 91)

1020 grundlagde Knud den Store katedralskolen, der dengang lå ud for Domkirkens tårne, og som på den tid var Roskildes mest betydningsfulde skole. Det er naturligt, at navnet "Skolegade" har tilknytning til denne skole.

1405 har katedralskolens rektorer haft embedsbolig her i nærheden, men fra midten af
1600 tallet fik de anvist embedsbolig på den grund, der i dag er skolegade 13. Man omtalte stedet som "bygningen nordvest for Domkirken". Grunden ligger på hjørnet af Skolegade og Weysegangen.
Denne embedsbolig var i virkeligheden en firlænget gård med hovedbygningen beliggende omtrent hvor inspektørboligen ligger (også skolegade 13).

Gammel tegning af skolegade 13

1667 er første gang man ved noget bestemt om stedet. Da boede nemlig rektor Hans Pedersen Callundborg her. Han døde i april 1671 og ligger begravet under gulvet i Domkirken. Det var således, at efter reformationen i 1536 aflønnedes en del embedsmænd af Domkirken, hvilket også gjaldt rektorerne. Domkirken ejede Skolegade 13, og var således også ansvarlig for vedligeholdelse af bygningerne, hvilket tilsyneladende ikke altid blev udført lige godt.
Af gamle regnskaber kan man se, at der i 1667 har været anvendt penge til en "højst fornøden" reparation, som der står.
Da kirkeværgen ikke kunne skaffe penge, måtte der lånes, og i mange år var der økonomiske vanskeligheder.

1686 fik den næste rektor Peter Johannes Schade "for sin livstid tillagt Himmelev Kirketiende" til afholdelse af reparationer og forbedringer. Peter Johannes Schade var i øvrigt søn af Hans Pedersen Callundborg.

1755 var gården så forfalden, at der på stiftsøvrighedens indstilling blev givet tilladelse til at sælge den.
Ved den efterfølgende auktion blev den daværende rektor Christen Schnabel ejer af gården for 600 rigsdaler. Han var den første private ejer af Skolegade nr. 13.
I alt kom 6 rektorer til at bebo den gamle ejendom.

1761 beboede rektor Lysholm adressen. Han var den sidste ærektor på stedet.

1779 blev gården solgt.

1799 blev gården købt af professor Christian Friis-Rottbøl. (årstallet er usikkert. Han døde i 1797)

1800 solgt videre for 1200 rigsdaler til herredsfoged Lyder.

Nogle år senere blev Skolegade 13 præstebolig for Peder Baagøe, der var enekappellan ved Domkirken.

1831 købte pastor Hans Peter Boye Hertz den gamle firlængede gård, der efter mange år i privat ejes skønnes at have været i en rimelig stand.
I hans periode gæstede mange kendte musikere og forfattere stedet.

1865 blev gården lejet ud til en frøken Line Lindholm, der drev pogeskole og pensionat for skoledrenge. (Pogeskole er en ældre betegnelse for private skoler, der underviste børn under ni år.)

 

En tidligere elev, viceprovst Skovboe i Ålborg fortalte i 1914 om pensionen: "Det var en herskabelig gammel bygning med nogle og tyve værelser, hvoraf en del slet ikke blev taget i brug. Der var mange og rummelige udenoms bekvemmeligheder og en stor have med mange gode træer og en lille dam".



1867 blev den gamle gård solgt til byens distriktslæge Immanuel Christian Valdemar Qvintus Ryge. Det siges, at han hovedsagelig købte stedet på grund af beliggenheden og ikke på grund af bygningerne, som han kort tid efter købet rev ned.
I stedet byggede han et herskabeligt beboelseshus i 1 etage med høj kælder og bredt opbygget midterpartii 2 etager. Denne bygning danner i dag grundlag for Odd Fellow Palæet.

1885 blev denne herskabelig indrettede ejendom solgt til apoteker Henrik Augsburg, der boede der til sin død.

1888 blev ejendommen overtaget af en adoptivsøn, der udlejede en del af huset til kontorerfor Ramsø-Tune Herreder og til bolig for herredsfoged Nicolaj Petri.

1902 blev ejendommen købt af manufakturhandler Villads Nielsen.

1916 solgt til massør Carl Poulsen, der sammen med sin hustru oprettede et hjem for gamle mennesker fra gamle roskildefamilier.

1929 overtog fru Schenk ejendommen. Hun var beboer. Hun solgte den igen sidst på året til Kong Hroar.

1929 blev den købt af broderloge nr. 26 Kong Hroar for 37.000 kr.