Kong Hroar

Om Kong Hroar og Roskilde:
Lokalhistorikeren Lotte Fang har flere gange holdt foredrag i logen om Kong Hroar og hans virke.

I hendes bog Roskilde Sagn finder vi følgende beskrivelse om Roskildes tilblivelse og i Lejrekrøniken fra o. 1160 fortælles sagnet om Kong Roar, som byen Roskildes grundlægger, det lyder:
På denne tid var der en stor by på Sjælland, hvor der nu kun er et øde bjerg, ved navn Høgebjerg, men dengang lå der en by, som kaldtes Høgekøbing. Da Kong Ro nu så, at købmændene gav meget ud til vognleje fra skibene og op til landevejen, bød han at flytte købstaden bort fra dette sted og ned til havnepladsen, der hvor Isefjorden udstrækker sig, og her lod han huse lægge omkring en dejlig kilde. Der byggede Ro en anseelig by, som han gav et tvedelt navn, efter sig selv og efter kilden, idet han tog den ene del af navnet fra kilden og den anden fra sig selv og kaldte byen på dansk for Roskilde, og det skal den kaldes til evig tid.
En anden udlægning af navnet lyder således:
En dag kom en konge ved navn Roar ridende til et bjerg, på hvis skrænt der sprang den dejligste kilde, omgivet af vilde roser.
I kildens friske vand slukkede manden og hans ros (hest) deres tørst, og manden så, at her, hvor det dejlige vand, mennesket største gave, sprang frem med så store mængder, her på bjerget ved den smukke fjord, var det godt at være.
Han anlagde derfor en by på bakken og gav den navn efter sig selv og kilden, hvoraf hans gode ros havde drukket – den dejlige rosernes kilde.

Skjoldungerne:

od fellow logeHistorierne om Roar og Helge er en del af vore danske heltesagn. Men fundet af resterne af en kongsgård i Lejre gør det mere sandsynligt, at der virkelig har levet en kongeslægt på vores egn.
Hroar og Helge var ifølge sagnet sønner af Kong Halvdan i Lejre og efterkommere af Kong Skjold, der som bekendt som spæd kom sejlende alene til Danmark for at blive landets konge.
Halvdans broder Frode myrdede Halvdan og udråbte sig selv til konge. De to brødre måtte flygte og blev gemt forskellige steder for ikke at blive opdaget. Herunder kom de også til Vifils Ø, som måske lå ved Skånes Kyst.
Her blev de holdt gemt og selvom Frodes mænd flere gange undersøgte øen fandt de dem ikke. Vifil havde nemlig lavet en hule, hvortil brødrene søgte tilflugt, når Vifil som aftalt ”råbte på sine hunde: Hop og Høg.”
Senere søgte brødrene hævn over faderens drab og søgte tjeneste ved Frodes Hof. Hverken Frode eller deres egen søster genkendte dem. Og ved julefesten på kongsgården brændte brødrene med hjælp af deres svoger og andre trofaste mænd Frode og hans mænd inde.
Roar og Helge blev herefter konger af Danmark, idet de delte opgaverne således at Roar blev konge til lands og Helge til vands.
Helge samlede riget ved kamp. Roar regerede landet med klogskab.
Helge fik sønnen Rolf (Krake). Der opstod imidlertid uenighed i kongsgården, og Rolf dræbte Roars søn. Derfor blev Rolf Krake konge, da Roar senere døde.

Om Helge og Roars broderlige Sindelag:

Dette er et kort udrag fra ” Nordiske Kaempe-historier efter islandske Haandskrifter” fordanskede ved Carl Christian Rafn, og trykt på forfatterens forlag i 1821.
Kong Helge havde en Ring af meget fortrinlig Beskaffenhed, hvilken begge Brödrene vilde have til Eie og ligeledes deres Söster Signe. Kong Hroar besögte engang Kong Helge i Hans Rige. Denne anrettede da et prægtigt Gjerstebud for ham. Kong  Roar sagde: „Da du er den største Mand af os to, og jeg desuden har slaaet min Bopæl op i Nordthomberland, saa tilstaaer jeg dig dette Rige, hvortil vi begge have lige Adkomst, naar du vil meddele mig noget af Lösörene; Jeg vil have Ringen, som er den bedste Klenodie i din Eie, den vi begge vilde besidde."  ”Det er i Höieste grad tilbörligt, Frærnde”. Svarede Helge, ”at du faaer Ringen til sikker Eie." Ved denne Aflale glærdedes de begge, og Kong Helge gav nu sin Broder Kong Roar Ringen; denne drog derefler hjem til sit Rige, og sad der i Fred og Ro.

Origanalen er digitaliseret af Google og kan ses her.

Nordiske Myter og Sagn: 

Kong Roar byggede sig i Lejre en hal, der var så stor og så prægtigt udsmykket, at ingen havde hørt om dens mage. Gavlene løb ud i store brande eller fløje, som knejsede højt op mod himlen lysende af guld. Hallen fik navnet Hjort. En niddingsdåd lå som en hemmelig brist i Skjoldungeætten. En forbandelse, der gav kongens hal hen til tumleplads for ildesindede trolde, som man stod magtesløse overfor.
En nat blev Hjort hjemsøgt af trolden Grendel. Næste morgen var hallen sølet i blod, og kongen savnede mange af sine bedste kæmper. Grendel kom ude fra moserne nat efter nat.
I Gøternes land voksede Bjovulf op og hørte om den nød Lejrekongen var kommet i. Han samlede ungersvende om sig og sejlede til Danmark for at tilbyde sin hjælp - og han tog kampen op mod Grendel. Da det blev sortest om natten, steg Grendel op af den sump, hvor han holdt til, og gik til Hjort, men i første livtag knugede Bjovulf Grendels hånd så hårdt, at jættens arm blev slidt ud af skulderen. Alligevel slap Grendel bort med flere af Roars mænd og fra en med blod oversprøjtet hal. Kongen bragte Bjovulf kostbare gaver, men snart var Grendels mor på færde. Da gik Bjovulf til mosen og opsøgte hende på søens bund.
Grendels moder
Her dræbte han hende med hendes eget sværd, og det afhuggede hovede tumlede rundt i hulen, og troldens døde krop krummede sig opad i spring, da hovedet skiltes fra skuldrene, edderne sprøjtede ud i strømme og åd sværdklingen op til sværdfæstet, og det var at se på, som når isen smelter for solen. Vendt tilbage til jordens overflade med masser af hulens mange kostbarheder blev Bjovulf hyldet og begavet, men rejste hjem efter at have hævet forbandelsen over kongen og hallen Hjort. 
(Frit efter Wih. Grønbech: Nordiske Myter og Sagn.)
 
Byens historie:

Byen på bakken over handelspladserne ved stranden skyder op omkring trækirken (på den nuværense Domkirkeplads). I følge et sagn er byen endda planlagt, idet kongen skulle have flyttet borgere, købmænd og håndværkere, fra en tidligere købstad til stedet. Den tidligere købstad hed Høgekøbing. Så måske er ørnen i Roskildes byvåben en høg? 
Sagnet om Høgekøbing kan læses i krøniken om Lejrekongerne. Her er det kong Roar (Hrodgar), der flytter byen/grundlægger Roskilde, og Roskilde kan i den form, navnet er kendt fra islandske sagaer, nemlig Roiskelda, betyde Roars kilde (og kilder var der mange af i byen): Rois er ejeform af mandsnavnet Roir (kendt fra runesten), og af dette kan navnet Roe/Roar afledes. Kelda betyder kilde. Tydningen er usikker, fordi den ældst kendte form på dansk er Roskild. Og kild kan ikke betyde kilde, som da formen var i brug hed kelda. Middelalderens tydning af bynavnet, nemlig Rosenkilde (rosernes kilde) (latin: Rosæfontanus) kan ikke være rigtig, for der var ikke roser i Danmark, da byen fik sit navn! Til gengæld er der både roser og kildevæld i byvåbenet.


Bjovulf – et heltedigt:
Af Ulla Majdahl


Man ser det for sig, krigerne bænket ved bordet i høvdingens mjødhus. Kvinderne serverer mad og drikke i rigelige mængder, overståede slag drøftes mændene imellem, og måske vendes også forventningerne til efterlivet hos Odin i Valhal. Det bliver tid til at høre nyt fra den store omverden, og skjalden bryder ud i sang og lader lyren spille; heltmodige konger og krigere lovprises, og folkevandringstidens og vikingetidens værdier betones. 
Sangene kunne være overordentlig lange og givetvis strække sig over flere aftener – alle sidehistorier skulle med i kvadet. Sangen om Bjovulf tager ca. 4 timer at recitere i sin fulde længde.
Sange og heltedigte er en del af en lang, mundtlig tradition for overlevering af kulturelle og religiøse værdier i oldtidens samfund – en viden, der for en stor dels vedkommende er gået tabt for nutidens samfund. Sangen om Bjovulf er en af de ganske få undtagelser. Handlingen foregår formentlig i det 6.-7. århundrede i Danmark, den menes nedskrevet første gang i det 8. århundrede af engelske munke, men det bevarede skrift stammer fra omkring 1000-tallet og er nedskrevet på oldengelsk.
Sangen om Bjovulf består af 3182 vers, inddelt i 43 afsnit eller sange.
Der indledes med en lovprisning af de danske konger og fortælles om Kong Skjold og hans slægt.
Der standser op ved Kong Roar, som er en central figur i fortællingen. Kong Roars mægtige kongshal hjemsøges af et ondt væsen, Grendel, der hærger og myrder blandt Roars mænd. Der går rygter om Kong Roars problemer viden om, og helten Bjovulf får udstyret et prægtigt skib, og tager med 15 store krigere til Danmark for at komme Roar til undsætning. Det lykkes da også for Bjovulf; han såre Grendel dødeligt, og der bliver stor fest i kongshallen.
Fortællingen giver her et sjældent godt indblik i den ritualiserede gaveudveksling blandt jernalderens aristokrati samt i, hvordan personlig gæld for tjenester overgår til slægtningen.
Idyllen er dog ikke fuldkommen, for Grendels mor vil have hævn over drabet på hendes søn, og atter må Bjovulf træde i karakter. Det onde taber; Bjovulf vinder.
Bjovulf rejser tilbage til sin konge, der ligeledes er hans morbror, og sangen bevæger sig ud i fortællinger om Bjovulfs mange andre heltebedrifter. Bjovulf bliver efter mange år konge efter farbroderen, og Bjovulf har været en god konge i mange år, da han igen stifter bekendtskab med de onde magter. Denne gang i form af en ildspyende drage. Kampen med dragen bliver Bjovulfs sidste heltegerning. Han dræber dragen, men bliver samtidig dødeligt såret. Ikke et skidt endeligt for en tapper kriger, da der formentlig venter ham en evig fest i Valhal hos Odin. Det nævner sangen dog ikke noget om. Måske fordi den er nedskrevet af engelske munke.
Sangen om Bjovulf er et sjældent interessant indblik i jernalderens og vikingetidens forestillingsverden, og såmænd også i den tidlige kristen verden.

Beowulfkvadet er skrevet ca. år 700 og omtaler, at kong Roar søger at få sin datter Freawaru gift med Hadbardkongen Ingeld Frodesøn for at skabe forsoning og fred mellem de to stammer efter mange års kampe, hvor både Ingelds fader, og Roars fader og ældre broder er faldne. Under bryllupsceremonien opdager en Hadbardkriger, at en af Freawarus danske ledsagere bærer Ingelds faders (Frodes) våben. Dette var en oplagt hån mod Hadbarderne og i stedet for bryllup kommer det til fornyet krig.
 Du kan søge Bjovulf heltedigt på Gyldendals åbne encyklopædi
 
 
 
 
 
 
 
Roar og Helge

Skitse til statue udført af billedhuggeren Elna Borch, Roskilde